Catering Danmark

Rutineret køkkenchef & produktudvikler, Slagelse

Vi søger en kombineret køkkenchef & produktudvikler til vores produktion af convenience detail, ”klar til at varme” og måltidskasser.

Du vil få ansvaret for kvalitetssikring af alle producerede produkter, udvikling af nye retter og være i tæt dialog med kunderne.

Du har lyst til at være med til at sætte standarden for fremtidens convenience produktion,
du er idérig, har en finger på pulsen, er god til at kalkulere og har flair for IT.

Du vil blive en central person og indgå i tæt samarbejde med produktionschefen og den
logistikansvarlige.

Det daglige arbejde vil foregå i Slagelse, men der må påregnes enkelte dages rejseaktivitet med besøg hos leverandører og kunder i ind- og udland.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
• Produktionsplanlægning i samarbejde med produktionschefen
• Test af nye produkter/råvarer
• Kvalitetssikring og fastlæggelse af standarder for alle producerede produkter
• Personale- og produktionsplanlægning i samarbejde med produktionschefen
• Daglig sparring med indkøb, produktudvikler og kost & ernæringsassistenter fra koncept ”måltidskasser”

Kvalifikationer:
• Relevant uddannelse som kok, gerne kombineret med en professionsbachelor el. lign
• Flere års praktisk erfaring indenfor produktion af fødevarer
• Erfaring med ledelse af storproduktion og finder det naturligt at sætte høje standarder
• Erfaring med produktudvikling af retter og menuer til storproduktion
• Rutineret i brugen af kvalitetsstyringsværktøjer
• Du vægter ærlighed højt og besidder en god kollegial adfærd
• Du udviser en høj grad af engagement, selvstændighed og fleksibilitet
• Du evner at arbejde struktureret og er meget ansvarsbevidst
• Som person er du ”robust”, da der er tale om et job med mange udfordringer og
selvstændige beslutninger

Vi tilbyder:
Et spændende og selvstændigt job på en dynamisk arbejdsplads med gode arbejdsforhold. Spændvidden i opgaverne er stor og giver dermed gode faglige såvel som personlige
udviklingsmuligheder.

Kontakt:
Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning til hr-slagelse@cateringdanmark.dk snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.